|
Denne side vises bedst i Internet Explorer |
|
ERIKA MØRUP
|
|
HIGH PERFORMANCE NATURAL HOOF CARE |
|
Introduktion |
|
Hestesko er historie, hovstøvler og bare hove er fremtiden For mange hundrede år var hestesko den bedste måde, vi kendte til at sikre, at ømme heste var komfortable og kunne forblive i brug. Men hestesko skaber en række problemer, og deres betegnelse “et naturligt onde” er næsten lige så gammel, som skoene er. I dag er vi så heldige at have andre muligheder. Nye trimteknikker kombinerer det bedste af, hvad gode beslagsmede har vidst i mange år, hvad ny veterinær forskning fortæller os, samt hvad observationer af vilde heste viser om hovens sande natur og egenskaber for vores domesticerede heste . I dag er vi i stand til at trimme heste på en sådan måde, at komfort bevares og forbedres ved hver trim, heling opnås hurtigt, og kvaliteten af hoven samt dens styrke forbedres. I de situationer, hvor de krav, vi stiller til vores heste, overgår hovenes nuværende helbred og styrke, er beskyttelse af hoven nødvendig. Hovstøvler lavet af gummi udfylder denne rolle bedre, end hestesko nogensinde ville være i stand til. Fordelene ved at gå barfod er klare, og de moderne tilgange til barfods succes er ikke til at ignorere. Således har hesteejere, hovspecialister samt veterinære i hele verden langsomt men sikkert begyndt en sand hovbehandlingsrevolution.
Hovbehandling indtil i dag De fleste mennesker forstår, at hestesko har en masse negative sideeffekter. De fleste ser sig dog nødsaget til at bruge dem, da hestene er for ømme uden skoene. En hvilken som helst beslagsmed- eller veterinærbog, du læser, vil anbefale lange barfodsperioder om vinteren, således at ”hovene kan hele sig efter at have gået med sko”. Du kan se selvmodsigelsen — hestesko hjælper mange ømme heste til at blive mere komfortable, men på samme tid skaber de også en række problemer. Således vil brug af sko i lang tid som regel degradere kvaliteten af hovene mere, end de vil forbedre hovenes tilstand. Indtil for ganske nyligt var dette ikke forstået. Det bedste beslagsmede og veterinære kunne gøre var at forsøge at balancere behovet for komfort i ridesæsonen med behovet for en helingsperiode uden for ridesæsonen (vinterperioden). Den grundlæggende viden om, hvad der var hovedårsagen til næsten alle større hovsygdomme, udeblev i årtier fra veterinærforskere. Dette efterlod de professionelle hovbehandlere i mørket og uden tilstrækkelig viden til at udvikle metoder, der producerede sand permanent heling for problemer såsom forfangenhed og hovsenebenssyndrom. Imens mange metoder blev foreslået, der til en hvis grad afhjalp og til dels bragte heste med disse problemer tilbage i brug, var succes med disse metoder ikke konsistent og som regel kortvarig. Endnu værre var at ingen vidste, hvordan man kunne undgå disse hovsygdomme fra at udvikle sig til at begynde med.
Ny videnskab I dag er vi så heldige at være i stand til at drage fordel af ny forskning fra en række kilder, der hjælper os til at forstå hovsygdomme, hvordan hovene fungerer, og hvordan hovene kan hjælpes til at fungere bedst muligt. Det har taget femten år nu, siden den første forskning blev udført med at studere hovene af fritgående mustanger i USA. Denne forskning belyste, hvad der er muligt for tamme heste at åbne, hvis de er givet de rigtige miljøforhold — smukke sunde hove i stand til at tilbagelægge mange km om dagen over selv det mest kuperede terræn. Denne forskning førte til udviklingen af trimteknikker, der efterlignede det naturlige nedbrydningsmønster set på mustangerne og startede ”the barefoot movement” (barfodsbevægelsen) i USA . Indenfor den videnskabelige forskning har Dr. Robert Bowker, Dr. James Rooney, Prof. Chris Pollit og andre gjort enorme fremskridt for vores viden og forståelse af hoven og årsagerne til hovrelaterede problemer. Dr. Robert Bowker har vist at styrken af hovens indre struktur (the digital cushion and lateral cartilages) er den bedste indikator for god overordnet hovsundhed. Han har samtidig dokumenteret hvad der kendetegner ’gode’ og ’dårlige’ hove — hvilket har givet os en klar retningsline for, hvordan ’dårlige’ hove kan rehabiliteres. Dr. James Rooney har påvist den sande årsag samt kaskade af begivenheder, der fører til hovsenebenssyndrom. På grund af Rooney’s forskning har hovbehandlere bekendt med hans forskning taget smerter i hælen og de dertil associerede kompensatoriske bevægelser som en seriøs trussel mod vedvarende sundhed. Derved har de været i stand til at stoppe samt forhindre udviklingen af hovsenebenssyndromet, og i stedet genskabt komfort og vedvarende sundhed i de fleste tilfælde. Prof. Chris Pollit har gjort det hans livsværk at forstå mysteriet om forfangenhed. Han har forbedret vores forståelse for, den rolle stofskifteforstyrrelser har for forfangenhed såvel som vores forståelse for, hvornår og hvordan skader forefindes i hoven under et forfangenheds-sygdomsforløb. Med deres forskning har Bowker, Rooney og Pollit alle demonstreret fordelene ved bare hove med hensyn til korrekt funktionsevne, mulighed for heling, og performance. Derfor er topforskere nu blevet barfodsfortalere. Med rigdommen af ny information fra den videnskabelige verden kunne man let konkludere, at de fleste hovbehandlere og veterinære har ændret de måder, med hvilken de betragter forfangenhed og opdateret deres behandlingsformer. Desværre tager det lang tid for ny information at propagere ud til de veterinære miljøer, og endnu langsommere er det at nå ud til hovbehandlerne. Kun nogle få professionelle hovbehandlere har haft succes med at finde metoder til at slå bro mellem denne nyeste forskning og udvikling af nye eller forbedrede behandlingsformer.
Nye behandlingsformer For femten år siden var tanken, at alle heste kan gå barfod, radikal. Heldigvis var der nogle få fast besluttede innovative og passionerede mennesker. De integrerede succesfuldt information fra hver eneste tilgængelig ressource og udviklede en ny måde at trimme på. Forskning fra vilde heste gav dem et mål at arbejde mod mens veterinærforskning hjalp med at pege dem på rette vej til at styrke svage hove samt finde løsninger til hovsygdomme. Mange af barfodsbevægelsens tidlige pionere var beslagsmede. De benyttede denne nye information til at opdatere deres teknikker og tilgange til mange hovproblemer. Hurtigt fik de konsistente resultater og ofte stor succes med at forstærke svage, ømme hove. De fjernede derved behovet for hestesko og kurrerede endda ”håbløse” tilfælde af hovsygdomme. Den nye information, som kom fra veterinærforskningsmiljøet, var især værdifuld, da den muliggjorde disse tidligere pionere at finde hovedårsagen til problemet med svage sygdomsfulde hove og derved opnå permanent heling. Det er klart, at mens trimning kan fjerne overflødige dele af hoven, korrigere ubalancer og forme hoven til at have de korrekte mekaniske egenskaber, kan trimning ikke erstatte manglende materiale eller kurrere ømheden. Her er der behov for beskyttelse af hoven, indtil hesten kan gro det manglende materiale ud.
Ny Teknologi Mange heste har ikke sunde hove og selv sunde hove mangler ofte styrke og hårdførhed. Derfor kræver mange hestes hove beskyttelse, når de rides, eller når der rides på særlige terræntyper — i det mindste indtil deres hove er helet og forstærket. Indtil for nylig var der udover hestesko ikke pålidelige og behændige muligheder til at opfylde disse behov. Moderne hovstøvler blev opfundet i 1970’erne men var svære at bruge, svære at tilpasse hestens hov, så de faldt således ofte af. Hovstøvlerne virkede godt for et fåtal af heste, men for de fleste fik de “reservehjulsstatus”. Som ‘barfodsbevægelsen’ voksede, voksede også behovet for bedre hovstøvler. I særdeleshed, har virksomheden Easycare tilpasset sig hesteejernes og hovbehandlernes behov og har designet og udviklet adskillige topkvalitets hovstøvler , der giver fordelene, vi gerne vil have i en hestestøvle uden alle ulemperne ved hestesko eller ved tidligere hestestøvledesigns. I særdeleshed er Easyboot Epic blevet favorithestestøvlen for præstations - såvel som langdistanceryttere på udkig efter støvler, der præsterer under de sværeste omstændigheder, men også for hovbehandlere på udkig efter støvler, der hjælper med at hele hovens patologi. Epics tilbyder forskellige størrelser, hver størrelse er tilpasselig og forskellige travmønstre kan benyttes. Således kan de tilpassses hver enkelt hests hov og krav til brug. Easycare producerer også et padding system, der tillader hovbehandlere at justere tætheden, tykkelsen og formen på indlægget i støvlen, således at støvlen kan tilpasses, så den bedst beskytter og giver komfort til svage, usunde hove under helingsprocessen. Hovstøvler kan således betragtes som det 21-århundredes hestesko. De gør det samme, som hestesko var tiltænkt at gøre, men de gør det meget bedre og har ingen af de negative sideeffekter, hestesko har. Hovstøvler har gjort barfodsbevægelsen mainstream. De tillader os at tage heste ud af deres sko uden at det er nødvendigt samtidig at tage hestene ud af træning og brug. Dette er helt klart en fordel fra hesteejerens perspektiv, men overraskende nok er det også en fordel for hestenes hove. Den forøgede stimulation, som hesten får ved at blive redet, mindsker den tid det tager for hoven at hele betragteligt. Det bemærkelsesværdige ved hovstøvler er, at jo mere du bruger dem, des mindre behøver du dem. For de fleste heste er støvlerne et midlertidigt værktøj, der holder hestene komfortable og i brug under helingsprocessen. De sikrer således hurtigere heling og forstærkning af svage dele af hoven. Idet hoven er sund eller tæt ved at være helt rask, er hovstøvler ikke længere nødvendige for arena brug eller rideture på jord og græs. For rideture på sten bør hovstøvler benyttes, indtil hovene er fuldstændig sunde og har forstærket sig nok til at håndtere dette hårdere terræn. Hovstøvler har også en plads som et langtidsredskab. Imens sunde hove let kan tilpasses til at gå barfod i hårdt terræn, foretrækker mange ejere at bruge støvlerne, således at de ikke behøver at bekymre sig om hestenes hove. De finder støvlerne så belejlige at bruge, at de bliver ved med at bruge dem, selv efter deres hestes hove er sunde. |


|
Hovstøvler
Hovstøvler repræsenterer et kæmpe teknologisk spring fra hestesko. Hovstøvler beskytter hele sålen og strålen bedre end en hestesko kan, mens hesten stadig drager alle fordelene ved at gå barfod. Hovstøvler giver komfort for heste med svage, ømme hove, og tillader dem at forblive eller komme tilbage i brug, når skoene er fjernet. Dette betyder at ejere kan fortsætte med eller begynde at ride deres heste, selv mens hoven først er begyndt at hele. Denne motion stimulerer hovene og hjælper dem til at hele hurtigere. |
|
Til trods for alle de problemer som sko forårsager, var de for en lang tid det bedste redskab, vi havde til at give komfort samt sikre heste med ømme hove kunne forblive i brug . I dag er vi heldige at have bedre muligheder. |
|
Forksning af vilde heste
Hovsygdomme, der er almindelige blandt domesticerede heste, forekommer ikke hos deres vildtlevende brødre og søstre. Mustanger rejser op til 30 kilometer om dagen gennem hårdt, stenet og kuperet terræn i deres søgen efter føde og vand. Imidlertid, afspejler deres hove ideel sundhed og styrke. Ved at studere de vilde mustanger har vi fået en indsigt i, hvordan sundheden for vores domesticerede hestes hove kan forbedres. |
|
De negative sideeffekter ved hestesko
—Hestesko reducerer eller fjerner helt stimulationen til sål samt stråle der ellers styrker disse strukturer og tillader det at forstærkes.
--Metalsko øger stød samtidig med at de mindsker evnen for hoven til at kunne absorbere stød.
—Metalsko reducerer hastens evne til at stå fast på de fleste overflader.
—Hestesko forårsager perifer belastning hvilket dramatisk reducerer blodcirkulationen i hoven. Sammenlignet med bare hove får vævet inde i en skoet hov mindre blodcirkulation og ved hvert pulsslag stopper blodcirkulationen fuldstændigt i et kort øjeblik i en skoet hov. |


|
Barfodspionere
En af de mest indflydelsesrige personer ved min uddannelse som hovbehandler har været Pete Ramey. Han er både en af de mest succesfulde trimmere og en af de bedste formidlere. Hans klinikker har hjulpet beslagsmede, naturhovsbehandlere og veterinære overalt i USA og resten af verden til at lære succesfuldt at anvende de nyeste former for trim- og rehabiliteringsteknikker. Teknikker han selv har hjulpet til med at udvikle. |


